Om chat-funktionen

En chat er en to-vejs kommunikation mellem dig og en af dine forbindelser. Chat-funktionen benytter et specielt 12 cifret dansk mobilnummer, der gør det muligt for modtageren at svare tilbage til dig helt som var der tale om en normal SMS-besked.

Med denne teknik får du altså registreret både de ind- og udgående beskeder, og kan senere vende tilbage og se de nærmere detaljer hvis det bliver nødvendigt.


Herover vises et eksempel på en chat mellem et firma og en af dets kørende teknikere


Hvad kan det bruges til?
Et oplagt eksempel er jo hvis man har mistet sin mobiltelefon, men det kan også være ældre eller svagtseende der finder det lettere at sende SMS-beskeder via computeren. Hvis man befinder sig et sted med dårlig mobildækning (fx på en borerig i Nordsøen), kan man med chat-funktionen hurtigt komme i kontakt med dem derhjemme. Det samme gælder udstationerede rundt om i verden.

Hvis man lider af EHS (Elektro Hyper Sensitivity - el-overfølsomhed), vil chat-funktionen sætte en i stand til at SMS'e frem og tilbage uden af komme i nærheden af mobilstråling.

Sådan gør du
Efter du har oprettet forbindelse til personen du vil chatte med, kan du via chat-funktionen indtaste en besked i tekstfeltet i bunden af skærmbilledet, og trykke Send.
De indkommende beskeder vises automatisk efterhånden som de kommer ind.

Det koster kun almindelig SMS-takst for modtageren at besvare beskeden.


Se vores online-manual for mere information.